Saftstationen i Damme

Foto: Saftstationen

Unik ramme for konferencer og møder på Møn

Hold møde i enestående historisk bygning

Sukkerroernes vej
For over 100 år siden leverede bønderne på Møn sukkerroer til saftstationer på øen, hvor saften fra roerne blev udvundet og efterfølgende oparbejdet til sukker på sukkerfabrikken i Stege. Saftstationen i Damme den eneste bevarede saftstation på Møn og bærer masser af historie i væggene.

Renoveret med omhu
Bygningen er en arkitektonisk perle bygget af De Danske Sukkerfabrikker i 1884. Den blev totalrenoveret i 2017-2020 og modtog i 2021 Vordingborg Kommunes Renoveringspris.

Kom tæt på historien
Saftstationen er stedet for gæster, der værdsætter autenticitet, smuk arkitektur og nærhed til naturen. En stor have med gamle lindetræer omgiver bygningen, og anlægget fra roekørsel med hestevogn i det 19. århundrede er stadig synligt. Stedet bærer med andre ord mange spor fra den tidlige industrielle revolution i Danmark.
 

Foto:Saftstationen

Foto:Saftstationen i Damme

Foto:Saftstationen

Utraditionel mødelokalitet
Saftstationens store sal egner sig til mindre og større grupper (30-60 personer) og kan rumme op til 150 personer til kulturelle arrangementer. Den oprindelige bestyrerbolig anvendes til møder for op til 8 personer, ligesom vores tre ferielejligheder kan benyttes som eksklusive mødelokaler for 4-5 personer. Endelig kan den store gårdsplads og haven inddrages til aktiviteter og kaffepauser.

Vi samarbejder med lokale aktører om catering og evt. overnatningsmuligheder.

Mange muligheder for vandring
Saftstationen er et perfekt udgangspunkt for mødeoplevelser og udviklende samtaler – både inde i den smukke sal, men også uden for tæt på den mønske natur og kulturhistorie. Bygningen ligger i gå-afstand til den enestående Fanefjord Kirke og Danmarks længste langdysse, Grønsalen. I kort køreafstand ligger den smukke Fanefjord Skov, hvor bøgetræerne står helt ud til kysten – og giver man sig tid på stranden, kan man være så heldig at finde både rullesten og forsteninger og ikke mindst nyde udsigten til Høje Møn i øst.

Kontakt

Saftstationen i Damme
Fanefjord Kirkevej 35
4792 Askeby
Danmark 
info@saftstationen.dk
+45 24 25 77 38

PRISER PR. PERSON

Vi vil gerne høre jeres ønsker, før vi giver en pris.

FAKTA

85 min fra København
30-60 personer
1 stort mødelokale 
1 ekstra mødelokale (8. pers)
3 ekstra mødelokaler (4-5 pers)
 

VI TILBYDER OGSÅ

Planlægning af vandreture
Kaffepause i det fri