Forkerte vejrudsigter koster dyrt for turismen – AI kan være løsningen

600.000 danskere følger med fra sidelinjen, når DR’s vejrprogram ”Vores Vejr” løber over skærmen. Det gør programmet til et af de mest sete her i landet foran publikumsfavoritter som ”Badehotellet” og ”Bonderøven”. Selv 19-nyhederne på TV 2 må ofte se sig slået af vejrudsendelserne.

Vejrudsigter kan om noget samle danskerne, nu hvor flow-tv har mistet sin dominans, og vi labber vejrnyhederne i os. Det har danske medier for længst fået øje på, og derfor har vejrstoffet fået en mere og mere prominent plads i nyhedsformidlingen op gennem 10’erne. De fylder ganske enkelt mere og er ”udvidet til små selvstændige vejrprogrammer med egne vejrrelaterede nyheder ud over selve vejrudsigten”, forklarer Henrik Bødker, der er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og har forsket i danske mediers vejrdækning.

”Vejret er godt fællesstof, der kan være med til at skabe samhørighed på tværs af geografiske og kulturelle skel. Vejret er altså noget så sjældent som ikke-politisk, men det forandrer sig i takt med, at klimaspørgsmål bliver en del af dækningen,” siger lektoren.

Vejrudsigten er blevet ti gange så lang som for 50 år siden, og de gule breaking-bjælker bliver flittigt taget i brug på diverse onlinemedier, når meteorologer varsler alt fra regn til vind og sne. Ifølge lektoren er der en tendens til at formidle vejret i mere sensationelle og underholdningsprægede vendinger end tidligere.

”Der er helt klart en tendens til at blæse en storm op,” siger Henrik Bødker meget vittigt.

Turister skræmmes væk

Vejrets store popularitet kaster både flotte seer- og læsertal af sig. Og kliks er som bekendt onlinemediernes stærkeste valuta. Derfor bliver vejrstof også hyppigt spottet blandt dagens tophistorier på eksempelvis TV2.dk og BT.dk.

I forlystelsesparken BonBon-Land er der blevet lagt ekstraordinært mærke til mediernes vejrdækning denne sommer. Sommerens vejrudsigter har nemlig ind til flere gange været helt utilregnelige.

”Som forlystelsespark er vi ekstremt vejrafhængige, og vejrforudsigelser har derfor en stor indvirkning på vores besøgstal. Denne sommer har vi flere gange oplevet, at diverse nyhedsmedier er gået i breaking og har lovet heldagsregn og skybrud, og så er det blot endt ud i en lille byge i løbet af dagen. Det koster os hurtigt flere tusinde gæster på en dag,” siger Mette Frimodt Rasmussen, der er salgs- og marketingchef i BonBon-Land.

Hun er udmærket klar over, at det er svært at spå om vejret, og at sommervejret kan være omskifteligt. Denne sommer har rigtigt nok været præget af store regnmængder i gennemsnit på landsplan. Værst er det gået ud over jyderne, mens vi her på Sjælland er sluppet noget billigere. Det viser tal fra DMI.

Men det er især mediernes hang til ’worst case scenarios’ og clickbait overskrifter, der sommetider skaber en storm i et glas vand, som Mette Frimodt Rasmussen er uforstående over for.

Netop clickbait er en velkendt måde at hale flere læsere i land og dermed øge læsertallet og generere mere trafik på et onlinemedie. Clickbait er en form for lokkemad og er kendetegnet ved ”iøjnefaldende titler og sensationelle overskrifter i online medier, der har til formål at pirre læsernes nysgerrighed, så de klikker på overskriften”, som det lyder i leksikonet Den Store Danske.

Og BonBon-Land er ikke ene om at mene, at sensationslysten har taget overhånd. Også på campingpladsen De Hvide Svaner Camping har man mærket konsekvensen af de fejlagtige vejrudsigelser, som danske medier har viderebragt denne sommer.

”Sommerens vejrudsigter har været ret upræcise. Jeg er med på, at vejret er svært at forudse, men meteorologerne bruger meget krudt på at råbe, ’ulven kommer’, og mange gange bliver det slet ikke så slemt, som de har varslet,” siger Ole Mørkeberg, der er lejrchef hos De Hvide Svaner Camping og fortsætter:

”Til vores store Danmark Dejligst fest, som er et heldagsarrangement med livemusik, kræmmermarked og skumsprøjt, vi afholder hver sommer i Karrebæksminde, blev der i år lovet heldagsregn. Men vi havde kun en halv times nedbør om aftenen. Den dag har vi normalt 10-12.000 besøgende, og i år havde vi kun i omegnen af 4-5.000. Jeg tror simpelthen, de blev væk pga. vejrudsigten,” siger han.

Kunstig intelligens bliver en gamechanger

I mange år har meteorologer verden over sat deres lid til supercomputernes vejrmodeller og udregninger. Men nu er der kommet en ny dreng i klassen, og han imponerer.

GraphCast er han døbt, og han er skabt af Google og bygger på kunstig intelligens. ”Verdens mest nøjagtige vejrprognose” er GraphCast blevet kaldt. Med rette. Han slår i 9 ud af 10 tilfælde de traditionelle vejrudsigter. Endda på en brøkdel af tiden. Det tager kun to minutter og ikke timevis, som det gør med den gamle teknologi.

Udover at give mere pålidelige vejrudsigter 10 dage frem på verdensplan kan GraphCast også spå om voldsomt vejr og advare om oversvømmelser og høje temperaturer i god tid.

Også tech-selskabet Nvidia har skabt en AI-vejrmodel, som udmærker sig ved at forudsige lokale og regionale vejrhændelser meget præcist. Med en nøjagtighed helt ned på kilometer-niveau.

Det er kun et spørgsmål om tid, før kunstig intelligens indtager vejrudsigterne. Men hvordan kommer det til at påvirke mediedækningen?

”Selvom AI måske kan levere et mere præcist input, er vejrudsigten jo meget mere end blot ’nøgne’ fakta. Der vil stadig være brug for journalistisk bearbejdning med fokus på en bredere kulturel relevans. Nationale vejrudsigter skal afveje en samlende fortælling op imod en masse mere lokaler historier. Det kan altså godt være, at der er masser af regn på programmet på landsplan, men at det ikke gælder i lige stor grad alle steder,” siger medieforsker Henrik Bødker.

Kilder: Journalisten.dk, Zetland.dk, Politiken.dk, Videnskab.dk, 24tech.dk mfl.