
Hotel Residens Møen
Velkommen til Hotel Residens Møen
Ferieophold med god samvittighed - nyd dit 98 % CO2-frit ophold
Som gæst på Hotel Residens Møen kan du med god samvittighed åbne for varmen og tænde for lyset, da såvel strøm som varme leveres ved hjælp fra solens stråler. Ejerne af Residens Møen opførte i 2013 en solcellepark på ca. 3 ha ca. 5 km uden for Stege, ligesom Stege Fjernvarme i 2015 opfører et ca. 6 ha stort solfangeranlæg. Begge anlæg leverer energi til Residens Møen og sikrer derfor, at du kan nyde dit ophold med god samvittighed.
Lokallivet er vigtigt for os på Residens Møen. Derfor samarbejder vi med flere lokale virksomheder omkring levering af oplevelser, til krop og sjæl - det er nærmest blevet en sport for os, at spille vores kollegaer lokalt gode og stærke.
Vores spisested er leverandør af den gode spiseoplevelse. Her bruger vi mange lokalt producerede, og gerne økologiske råvarer, som vi gerne indkøber hos øens landmænd og fiskerne på Klintholm havn.
Vi skåner miljøet igennem affaldssortering og miljømærkede produkter samt energibesparende teknologi i det daglige.
Residens Møen er Møn UNESCO Biosfærepartner.