Gå til indhold

Faxe Kalkbrud

Foto: VisitSydsjælland-Møn

Midt på Sjælland ligger smukke Faxe Kalkbrud – et stykke Danmarkshistorie, som var hjemsted for havmonstre og koralrev for millioner af år siden!

Turkisgrønne laguner, kridhvide kalkbjerge og ældgamle fossiler. For 63 millioner år siden svømmede kæmpehajer, krokodiller og andre af havets forhistoriske beboere rundt lige her. Dengang var området nemlig dækket af et stort ocean. Geomuseum Faxe på kanten af kalkbruddet fortæller historien om de mystiske, forhistoriske væsener, der pludselig forsvandt fra jordens overflade. I dag kommer mange for at få et glimt af den naturskønne perle med de azurblå vandhuller.

Foto:Frame & Work

På fossiljagt i Faxe Kalkbrud

Man kan stadig finde levn fra dengang, havdyrene regerede i Faxe, og netop derfor er stedet meget populært blandt børnefamilier. Her kan man være heldig at finde vættelys, hajtænder og andre velbevarede skatte fra havets dyb. Og det bedste af det hele – I må tage jeres fund med hjem!

Geomuseum Faxe arrangerer guidede fossiljagter, men I er også velkomne til at gå rundt på egen hånd. Hammer og mejsel kan lånes på geomuseet. Fossilerne gemmer sig i kalken, så godt værktøj er nødvendigt. Kalken skal nemlig hakkes i stumper og stykker. Hvis I finder noget, vil geomuseets naturguider med glæde vurdere jeres fund, så I præcist ved, hvad det er, I tager med hjem. Geomuseet formidler i øvrigt meget mere om kalkbruddets og områdets historie gennem nogle af de mest opsigtvækkende fund, der er gjort gennem tiden.

Foto:Tage Klee

3 ting, du skal vide om Faxe Kalkbrud

  1. Faxe Kalkbrud er både en attraktion og en arbejdsplads. Hvis man besøger kalkbruddet i hverdagen, vil der være en del mere støj og store maskiner end i weekenden.
     
  2. Det er fristende at hoppe en tur i det azurblå vand i Faxe Kalkbrud, men det frarådes på det kraftigste. Kalken gør vandet basisk, hvilket kan forårsage udslæt, og så er søerne så dybe, at der er store temperaturudsving, som kan give kuldechok.
     
  3. Faxe Kalkbrud bliver ofte brugt til filmoptagelser. Blandt andet er flere scener til julekalenderen "Jesus & Josefine" optaget her. Kalkbruddet er også et yndet sted for professionelle fotoskydninger på grund af det specielle lys, det azurblå vand og det ørkenlignende landskab.

Godt udsyn

På den yderste kant af Faxe Kalkbrud ligger udsigtsplatformen Prismet, der netop har form som en prisme. Mellem de to trekanter, der spejler hinanden, er selve udsigtsdækket placeret, og her kan det imponerende syn over kalkbruddet nydes. Det er gratis at besøge både Faxe Kalkbrud og Prismet.

Prismet i Faxe Kalkbrud

Foto:Claire Droppert

Kort

Group
Group
Åbn i Google Maps
Adresse

Østervej 2b

4640 Faxe

Koordinater

Længdegrad : 12.12291

Breddegrad : 55.260142

Andre oplevelser maks. 30 minutter fra Faxe Kalkbrud

Liste
Kort
Stevns Klint
Foto: Visit Sydsjælland & Møn

Stevns Klint

Stevns Klint - en del af UNESCOS Verdensarv

Læs mere
Højerup Gamle Kirke
Foto: Visit Sydsjælland & Møn

Højerup Gamle Kirke

Højerup Gamle Kirke ligger på den 30 m høje klint, der er udnævnt til UNESCO Verdensarv. Den blev indviet 1357, men havet undergravede klinten, og i 1928 styrtede koret i havet. Resten af kirken er si...

Læs mere
Stevns Klint Trampesti
Foto: Visit Sydsjælland & Møn

Stevns Klint Trampesti

Vandrerute langs Verdensarven! Oplev den foranderlige natur, det hyggelige lokalmiljø og nyd den bjergtagende udsigt ved den stevnske kyst

Læs mere

Share your wonders: