Velkommen til Møns fortællinger

Foto: GeoCenter Møns Klint

Lyt til lyden af Møn på dine vandreture og bliv klogere på øens hemmeligheder og folkesagn i dette helt nye podcastunivers, der består af to inspirerende podcast-serier.

Møns Klint Resort

Foto:Mads Tolstrup

Møns Klint Resort

Foto:Karyna Bila

Camønoen pausebænk

Foto:Frame & Work

Tag med ud på Camønoen og lad Møn folde sig ud for både fødder og ører. I dette podcastunivers inviteres du på to lydvandringer, der hver på sin måde bringer øens landskaber og historier til live.

I MØNumental tager podcastvært Minna Grooss dig med på en eventyrlig rejse gennem tid og sted – fra mytiske sagn og oldtidens spor til nutidens liv og håb for fremtiden.
Med Æbleruten guides du gennem det smagfulde mønske landskab, hvor gamle æblesorter og lokal kulturarv spirer langs Camønoens stier - klar til at blive opdaget med både ører og smagsløg.

Sæt høretelefonerne i og fordyb dig i øens natur, kultur og fortællinger.

Minna Gross
Nikolaj Linares

MØNumental

Nok er Møn en lillebitte ø, men historien, kulturen og naturen er på alle måder stor. De fænomenale fortællinger om alt fra mytiske sagnfigurer til moder jords vidundere lurer allevegne: bag gravhøje, under stjernehimlen, ved kysten og midt i skoven. Følg i fodsporene på podcastvært Minna Grooss, og tag med på en eventyrlig lydvandring langs vandreruten Camønoen. Podcastserien MØNumental udspiller sig i en fjern fortid, en fælles nutid og en håbefuld fremtid, og historierne fra øen bugter sig elegant igennem tid og sted.

Feriepiloter - vandring
Mads Tolstrup

Æbleruten

Oplev Møn med nye sanser. Lyt dig ind i æblernes verden, mens du vandrer ad Camønoens naturskønne stier. Denne podcast guider dig til unikke æbletræer og lokale historier undervejs. Her møder du gamle, mønske æblesorter, kulturarv og ægte smagsfortællinger midt i UNESCO biosfærens landskab. Gør din vandretur til en sanserejse, hvor natur, historie og lyd smelter sammen.

Harmøni portal
Visit Sydsjælland & Møn

Harmøni - Nyd Møn i samspil med naturen

Tak for at bevare, beskytte og passe godt på Møn.

For at træde varsomt og agere venligt, og for at de eneste fodspor, du efterlader, er dem, som kan regne væk.