Kong Asgers Høj
Tag på en spændende tur igennem den mørke gang ind til kammeret i Kong Asgers Høj, medbring lommelygten og få en gysende oplevelse imellem de store st...
Camønoen, der også bliver kaldt "kongerigets venligste vandrerute", strækker sig 175 km over Møn, Bogø og Nyord. Undervejs kommer du igennem områdets smukkeste natur, langs betagende kyster, gennem hyggelige småbyer og forbi flere seværdigheder.
Vandreruten, Camønoen, blev etableret i 2016, og den er i dag kendt blandt mange vandrere. Den populære vandrerute er både velegnet til familier, til en weekendtur med vennerne og til seriøse vandrere, der skal have mange kilometer i benene. Det er ikke underligt, at Camønoen er blevet så populær, for den varierede rute snor sig gennem noget af Danmarks smukkeste og mest unikke natur. Og så er ruten godt faciliteret med mange seværdigheder og overnatningssteder undervejs. Camønoen består af 10 etaper - læs mere om etaperne her.
Camønoen byder på flere unikke naturoplevelser på sin vej. Her kan I blandt andet opleve Danmarks mest populære naturattraktion, Møns Klint, et UNESCO biosfæreområde og Dark Sky, hvor stjernehimlen viser sig fra sin absolut bedste og mest betagende side.
Undervejs er vandreruten forsynet med flere vandposter og de såkaldte "Camønobænke", så her kan alle være med. Der er flere busstop på ruten, så I nemt kan hoppe af eller på ruten efter behov.
Der er stort fokus på bæredygtighed omkring Camønoen, så alle bliver opfordret til at tage skrald og andre efterladenskaber med sig, når de går. Læs rådene om den 'gode vandrestil' her.
Foto:Frame & Work
Det er ikke blot et slogan, men også et faktum, at Camønoen er en venlig vandrerute. Folkene bag har taget højde for, at alle kan være med og har derfor blandt andet også lavet et handicapvenligt kort, som er særligt velegnet til kørestolsbrugere og gangbesværede. På samme måde er der lavet familievenlige ruter, hundevenlige stier og guidede ture som en del af oplevelsen. Køb Camøno-kortet her.
Foto:VisitSydsjælland-Møn