BonBon-Land
Få sommerens sjoveste dage sammen med Henry Hundeprut, Fætter Andemad og de andre BonBon-dyr i Danmarks sjoveste og skøreste forlystelsespark.
Foto:Mads Tolstrup
Dine børn ville vælge BonBon-Land
Velkommen til en verden af sjove forlystelser, skøre BonBon-dyr, lav-selv-slikkepinde og masser af sjove oplevelser. BonBon-Land byder på det hele og meget mere. Prøv Nordens længste raftingbane, Den Skøre Skildpadde, Danmarks vildeste Svend Svingarm, Vildsvinet eller tag en stille tur i de legendariske Andebåde.
Børnene kan også prøve de sjoveste legepladser; Andemad Legepladsen, Hundeprut Legepladsen, Pelles Pirateventyr, Annas Mini Mokka og den helt nye legeplads, som samtidig er den største; Hestepære Legepladsen. BonBon-Land er for hele familien, og du tager helt sikkert sjove minder med hjem fra den farverige park.
I år er der kommet en ny børnebog, ”Henry Hundeprut – og pruttemysteriet”, hvor børnene får et bedre indblik i nogle af de sjove og skøre BonBon-dyr og deres helt særlige land. Den kan købes i Slaraffenland inde i BonBon-Land. Når man kommer til parken, kan man også møde dyrene, blandt andet i BonBon-byen kl. 12.00, hvor man kan få taget billedet med et BonBon-dyr i deres lille minihave.
Besøg også Slik Slikkepindsen i Slaraffenland og prøv at lave en slikkepind – ligesom i gamle dage – selvom den faktisk er noget større i dag. Du kan også få et gratis skattekort i entreen, hvor børnene skal til tre poster i parken og tælle. Du kan altid nyde din medbragte mad i de grønne omgivelser, eller du kan besøge et af parkens spisesteder, f.eks. cafeen Annas Mokka.
Få de sjoveste sommerdage i Danmarks skøreste forlystelsespark med forlystelser til alle aldre. Når din entré er betalt, er alle forlystelser gratis - og børn under 90 cm er altid gratis.
Foto:Thomas Laursen
Tre fun facts om BonBon-Land
1. Vidste du, at Henry Hundeprut var det allerførste BonBon-dyr og samtidig den første rutsjebane, BonBon-Land fik. Udover at være populær og prutte meget, kan man smage Henry Hundepruts Bummelum (kan kun købes inde i BonBon-Land) eller læse den nye sjove børnebog; ”Henry Hundeprut – og pruttemysteriet”.
2. Vidste du, at alle små børn kan få et gratis kørekort i Leo-Farterne, hvor de kan køre i deres egen lille isbil, ambulance etc.
3. Hvert år sælges der mere end 60 tons pomfritter, 130.000 softice og 80.000 grillpølser (svarende til én lang pølse på 25 kilometer).
Landevejen
4684
Længdegrad : 11.860773
Breddegrad : 55.259329
Max 30 minutter fra BonBon-Land
Gavnø Go Fly
Gavnøs smukke trætopbane Gavnø Go Fly er klar til alle aktive og naturglade gæster. Her er plads til hele familien, vennerne og kollegaerne. Et oplagt udflugtsmål med børnebørnene, foreningen eller pe...
Paradehuset
Besøg orangeriet, shop i butikken, nyd en english tea royale i te-salonen "Nattergalen" eller overnat i Gatnerns Logi.
Rundfart Friheden
M/S Friheden er et hyggeligt skib som ligger i Næstved havn. Som det fremgår af fartplanen, sejler vi ud 2-7 dage om ugen og kan tilbyde diverse menuer eller lettere anretninger, som passer til det se...