Masser af gode ideer - men hvor er pengene?
"Hvis turismen i Danmark skal blomstre, skal vi have pengene på bordet, og det må vi tale med politikerne om," lyder det fra Annette Hyldebrandt, chef for turisme og oplevelsesøkonomi hos HORESTA, efter Nytårskonferencen 2020.
"Jeg er blevet præsenteret for en masse fantastiske cases på, hvad det er for nogle utroligt gode ideer, der er rundt omkring i vores smukke land," siger Annette Hyldebrandt.
"En af de gennemgående udfordringer, som folk har fortalt om på scenen, er, at det er svært at få funding og investeringspenge til at følge de gode ideer. Det er vel en af de største udfordringer, vi har i dansk turisme lige nu," siger hun.
"Vi har idérige mennesker, men vejen til at få ideen realiseret er brolagt med forhindringer."
SE INTERVIEWET MED ANNETTE HYLDEBRANDT HER.