Feriepiloter elbil

Tips til bilferien

Foto: Mads Tolstrup

De fleste vælger at tage bilen til Sydsjælland & Møn. Det gør det nemt at komme alle steder hen uden at tage højde for tog- og busafgange. Vi har her på siden samlet info om biludlejning, ladestandere til elbiler og anden praktisk information til dig, der er i bil.

Nem adgang til feriens bedste oplevelser

Når du tager bilen, kan du nemt og bekvemt komme rundt til alle Sydsjælland & Møns bedste oplevelser. Mange steder, eksempelvis GeoCenter Møns Klint og Skovtårnet, er der parkeringsplads meget tæt på. Brug Google Maps og find nemt rundt på Sydsjælland & Møn.