
Unikke getaways
Overnat i en glampinghytte, på toppen af en Land Rover eller i et gammelt fyr. Her kan I dyrke tosomheden i helt unikke rammer omgivet af den smukkeste natur.
Skovhytten, Jungshoved Præstegaard
Overnat i den hyggelige skovhytte, der er indbygget i en skrænt i den lille skov, Sofienberg, på Jungshoved Præstegaard. Hytten har to separate senge og en skøn udsigt til vandet. En unik oplevelse for Jer, der trænger til et afbræk fra hverdagen.
Glampingtelte på Camp Adventure
De helt unikke glampinghytter på Camp Adventure er en oplevelse i særklasse. Her får man natur og komfort i ét med en fantastisk udsigt fra den private terrasse ud over det smukke overdrev. Med overnatningen følger adgang til Skovtårnet under hele opholdet - også den unikke mulighed for at opleve solnedgang og solopgang.
Villa Huno Glamping
Villa Huno Glamping er naturskøn overnatning nær Møns Klint med komfort, ro og nærhed til Huno Sø i UNESCO Biosfære-område og Dark Sky Møn.





