©  Foto:

Fuglebjerg Kro

Fuglebjerg kro er en nostalgisk kro fra 1500-tallet midt i den skønne vestsjællandske natur mellem Slagelse, og Næstved.

Kroen har 6 værelser med bad og toilet på gangen. Derfor får du her mulighed for en hyggelig og nostalgisk kro overnatning til favorable priser. Det er et oplagt sted at overnatte, da det ligger i dejlige naturoplevleser og tæt på både Susåen, Tystrup/Bavelse søerne, mange godser og herregårde samt BonBonland, stranden ved Bisserup og Næstved Golfbaner.

Kroen blev tilbage i 1692 gjort til en af de kongelig privilegerede kroer og må derfor anvende kongekronen på facaden samt i deres logo.

Det er oplagt at kombinere din overnatning med et lækkert måltid i Kroens restaurant. Køkkenet bestræber sig på, at give dig en autentisk og kulinarisk oplevelse med lækker veltilberedt mad af høj kvalitet. Alt produceres fra bunden af lokalt producerede råvarer med respekt for sæsonen. Restauranten har et stort velassorteret à la carte menukort med fokus på det gode danske køkken. Der serveres både frokostretter, forretter, hovedretter, lækre desserter og børnemenuer.

Det er også muligt af afholde selskaber på kroen, hvor du vil få en uforglemmelig dag med god mad og flot opdækning.