Gården på bakken
Velkommen til Gården på bakken i Holme-Olstrup – et lille og hyggeligt bed and breakfast, hvor vi også tilbyder bondegårdsferie i skolernes sommerferie.

Vi har to soveværelser med fælles opholdsstue, badeværelse og et stort køkkenalrum med spiseplads. I det store soveværelse vil der være mulighed for ekstraopredninger til to mindre børn.
Holme-Olstrup og Gården på bakken er et rigtig godt udgangspunkt for jeres ferie på Sydsjælland. Fra Gården på bakken er der kun 2 km til BonBon-Land og 9 km til Camp Adventure og Skovtårnet. Derudover har vi mange af Sydsjællands andre attraktioner som fx Gavnø Slot, Faxe Kalkbrud og Stevns Klint inden for en overkommelige afstand. Der er 1 km til Holme-Olstrup Station, hvorfra der kører tog til Næstved (7 min) og Køge (30 min). Både Næstved og Køge er gode handelsbyer med hyggeligt bycentrum og flere gode restauranter og caféer.
På Gården på Bakken holder vi meget af naturen. I dele af haven lader vi græs og vilde blomster vokse og slår derfor mindre hyppigt. Det giver plads til blomstrende planter og skaber levesteder for havens insekter. Haven drives efter principperne i Vild med Vilje.
På marken får græsset lov til at vokse hele sommeren, og her kan I møde vores fritgående høns og grise. Indenfor har vi indrettet vores bed and breakfast med nøje udvalgte genbrugsmøbler, som tilsammen skaber en personlig og stilbevidst indretning. Ved at genbruge eksisterende møbler har vi kunnet indrette stedet uden at købe alting fra nyt.
Der findes ladestander til el-bil på stedet.
Kontaktoplysninger
- Email: kontakt@gaardenpaabakken.dk
Faciliteter
- Servicehund tilladt
- Have
- Køkken/tekøkken
- Vaskemaskine
- Parkering
- WiFi
Sidst opdateret af:Sydsjælland & Møninfo@vism.dk





