©  Foto:

Gartnerens Logi

At overnatte I ”Gartnerens Logi” er en oplevelse ud over det sædvanlige - et stemningsfyldt logi i de dejligste omgivelser med plads til ro og fordybelse.

Som vores gæster har I fri adgang til den store smukke park.

Gæstebolig ”Gartnerens Logi” ligger ved Overgartnerboligen og udsigten fra værelset "Lady Plymouth" er virkelig "A room with a View" med udsigt til slot, park og ikke mindst orangeriet.

Ud over et lyst soveværelse med dobbeltseng findes en stemningsfuld opholdssalon, indrettet som "Gartnerens bibliotek", med mulighed for samvær og med plads til en opredning.

Der er soveplads til 3 gæster i alt.

”Gartnerens Logi” faciliteter er meget rustikke. Der findes et brusebad og påklædningsrum i stueplan mens håndvasken, toilettet og elkedlen er i underetagen.

På grund af flere plan og trapper egner stedet sig ikke til gangbesværede.

Privat parkering findes i gårdhaven.