©  Foto:

Hyldevang Dark Sky Stjernespot

Det frie overnatningssted under tusindvis af stjerner

Udover det store teltareal finder du også 3 shelters samt bål- og legeplads. På naturcentrets område vil du altid være i læ, hvis det blæser. Inde i bygningen på Hyldevang vil du finde billedgallerier samt informationstavler om naturen, stjernehimlen og lokalhistorier.
Stedet er åbent døgnet rundt og er handicapvenligt.

Den tætpakkede stjernehimmel over Møn og Nyord er enestående. Derfor blev Møn og Nyord udnævnt som Nordens første Dark Sky Park og Community. I en Dark Sky Park er nattemørket beskyttet mod lokal lysforurening, så du har det bedste og klareste udsyn til stjernehimlen.