Jul på Gavnø - Danmarks største julemarked
Den 6.–8. og 13.–15. november 2026 dufter der af gløgg og brændte mandler på Gavnø. Gå på julegavejagt blandt boderne, og mærk julestemningen i de historiske herregårdsbygninger.

Julehygge i Gavnøs historiske rammer
Allerede på vej over den lille stenbro til Gavnø begynder oplevelsen med slottet som kulisse. I herregårdsanlæggets rustikke bygninger kan I gå på opdagelse blandt juleboder, finde gaver og holde en pause med noget varmt i koppen.
Tag din partner, familien eller vennerne med til en dag, hvor juleforberedelserne gerne må tage lidt ekstra tid.
Hvad kan I finde på Jul på Gavnø?
Boderne byder på håndlavet julepynt, kunsthåndværk, brugskunst og dekorationer. Her kan I finde en gave til én, der er svær at købe til, eller en ny nisse, der skal med hjem.
Undervejs frister delikatesser og julens søde sager. Nyd lune æbleskiver, varm kakao eller gløgg, mens duften af brændte mandler og levende julemusik følger jer rundt mellem boderne.
Jul på Gavnø med børn
For børnene venter blandt andet nisseskattejagt, en halmlegeplads og muligheden for at møde julemanden. Det giver plads til leg og små pauser undervejs i julegavejagten.
Planlæg jeres besøg
Billetter kan købes online eller ved indgangen. Se åbningstider, priser og årets program på Gavnøs hjemmeside.
Kontaktoplysninger
Sidst opdateret af:Sydsjælland & Møninfo@vism.dk














