©  Foto:

Kalum Winery

Koldklima mousserende vin fra øen Møn – dansk terroir, når det er bedst

Fra Bourgogne til Basnæs – Cool Climate Sparkling Wine fra smukke Møn

Kalum Winery ligger på Vestmøn med sydvendte skråninger ned mod havet. Her skaber det unikke mikroklima ideelle betingelser for dyrkning af de klassiske Champagne-druer: Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier. Med inspiration fra Champagne er ambitionen at skabe Cool Climate Sparkling Wine efter samme principper og traditioner.

Bag vingården står vinmager HC Ambjerg, som efter 10 år med at producere elegante og prisvindende vine i Bourgogne vendte hjem til Danmark. Med sig bragte han en vision om at skabe stille og mousserende vine af høj kvalitet – og samtidig dele de vidunderlige vine, han tog med hjem fra Bourgogne.

Vinstokkene på Møn er stadig unge, og som de “sarte sjæle” de er, kræver de tid til at vokse til. Først efter nogle år kan de høstes, og derefter skal vinene modnes i yderligere 2-4 år, før de frigives. Den første årgang, 2021, blev hurtigt udsolgt, og nu venter vingården spændt på næste årgang, som forventes frigivet i 2026.

Man kan sagtens tage en tur forbi og nyde det smukke landskab med vinstokkene på Basnæsvej. Selve vingården holder dog kun åbent på udvalgte datoer, som offentliggøres via nyhedsmailen på www.kalumwinery.com.

Kalum Winery forener på smukkeste vis erfaringerne fra Bourgogne med naturens gaver på Møn – og vingården glæder os til en boblende fremtid for Danish Cool Climate Wine på Møn!