Mælkevejen Destilleri
Mælkevejen Destilleri er udsprunget af folk fra cocktailbar-scenen, og fra salg og markedsføring af spiritus i Danmark. De har smagt sig igennem en farlig masse spiritus gennem deres tilsammen mere end 80 år inden for vin og spiritus
Målet er blandt andet at genskabe folks interesse for den danske spiritus, som er AKVAVIT. AKVAVIT er den danske spiritus arv, som de sidste mange år desværre er blevet synonym med julefrokoster, alt for store mængder på alt for kort tid, og ikke mindst at vi “bare” tager den der er på tilbud, for folk kan alligevel ikke lide det!
Ingen har taget kategorien alvorligt som man for eksempel gør det i vores nabolande som Norge og Sverige. AKVAVIT er faktisk et beskyttet varemærke, som man kender fra single malt og cognac, og skal leve op til specifikke krav. Fejlagtigt bliver AKVAVIT sat i kategori med snaps, som til forskel fra AKVAVIT ikke er et beskyttet varemærke, men i princippet er en neutral spiritus tilsat smagsgiver, og ikke er destilleret.
Med andre ord, SNAPS ER IKKE AKVAVIT!
Vi har som sådan ikke et dogme ift hvilke typer af spiritus vi vil producere, det absolut centrale er at vi vil lave produkter vi selv holder af. Vi vil skubbe til grænser og udfordre ikke bare vores kunder, men også os selv for at komme ud med produkter som skaber ahaaa oplevelser hos kunderne.