©  Foto:

Stacy´s Diner

Stacy´s Diner – også kendt som Danmarks vildeste diner – er et populært spisested ved Kanalen i Næstved. 

Her træder du ind i en tidslomme i 50´ernes amerikanske dinermiljø. Stacy´s serverer et amerikansk inspireret menukort med alt fra American Brunch, Pancakes, Burgers, Snacks til Milkshakes og mange flere fristelser både for børn og voksne.

Et univers fra 50´ernes amerikanske dinermiljø

På Stacy´s Diner er hver en detalje nøje udvalgt og det er nærmest umuligt ikke at blive blæst bagover af begejstring. Det er en oplevelse der vil sidde i dig længe efter dit besøg. Så giv dig selv, din familie og venner den gave det er at tage en tur på Stacy’s.

Fun Fact: Stacy´s har deres egen nummerplade-pusher, Larry. Der indtil videre har sendt omkring 8.000 nummerplader fra Illinois til Danmark, som alle er brugt til udsmykning og skøre idéer på Stacy´s Diner.

 

Spis din Burger i en Cadillac, American Truck eller i en halv bus

Halv bus? JA – På Stacy´s Diner kan du nyde dit amerikanske måltid i en gul skolebus fra 1993 importeret direkte fra USA. Bussen har kørt mange tusinde børn i Potsville, Pennsylvania til og fra skole. Bussen har ”kun” taget 300 smedetimer (og mange søvnløse nætter) før den blev delt i to og sat på restauranten i Næstved.

…Og lige da du troede det ikke kunne blive vildere, kan vi fortælle dig at du også kan sætte tænderne i din burger siddende i en imponerende Cadillac eller en American Truck, der for første gang mødte de amerikanske landeveje i 1951.

Det er ikke uden grund at Stacy´s Diner er ”Danmarks vildeste diner”!

 

Live musik hver sommer

Hver sommer byder Stacy´s Diner op til dans med energifyldt live musik, der vil få din indre dansemester frem. Når først musikken fra 50´erne fremføres af de pragtfulde kunstnere, så er der garanti for både Jitterbug, Hand Jive, The Bop og The Stroll

Se musikprogrammet her https://stacysdiner.dk/musikprogram-naestved/

 

Oplev den største Stacy´s i Næstved

Det er ikke kun i Næstved du kan opleve Stacy´s Diner. Danmarks vildeste diner har en restaurant i Næstved, Køge og på Østerbro, hvor Næstved er den største med 300 siddepladser indendørs og 298 siddepladser udendørs.

Stacy's Diner Køge

Stacy's Diner Østerbro