©  Foto:

Stalden Bed & Breakfast

Stalden Bed & Breakfast ligger utroligt naturskønt på det nordvestlige Bogø med udsigt til de smukke Farø broer og i gåafstand til Skåninge Bro Havn med badebro og saunahytte.

Skåninge Bro Havn er et populært solnedgangssted, hvor I nemt falder i snak med de lokale. - Området byder på gode fiskemuligheder, og det er muligt at leje cykler på stedet, så her er med andre ord mange muligheder for aktive ferieoplevelser.

Kommer I på cykel eller motorcykel, kan I altid få låst jeres køretøj inde.

Restaurant Stalden Bed & Breakfast har fem store, lyse og velindrettede værelser med fælles bad og toilet på gangen. Fra værelserne kan I nyde den smukke udsigt, hvis I da ikke vælger at slå jer ned i haven eller på den nye Orkidé terrasse med ”indbygget” havudsigt. 

Der er også plads til, at man kan overnatte i autocamper.