Jul på Borgen
Oplev Jul på Borgen i Vordingborg den 20.-22. november, hvor julemarked, middelalderhistorie, håndlavede julegaver og hyggelige traditioner mødes på det historiske borgterræn.

På det historiske borgterræn i Vordingborg inviterer Danmarks Borgcenter til Jul på Borgen. Her kan du opleve et hyggeligt julemarked, hvor julestemningen får et lille strejf af middelalder.
Gå på opdagelse blandt boder med håndlavede julegaver og andre fine fund, mens du nyder duften af julens lækkerier. Trænger du til en pause, kan du slå dig ned i museets gløggstue med varm gløgg og æbleskiver eller stille sulten med en lun flæskestegssandwich.
Oplev mere end julemarked til Jul på Borgen
Når du besøger Jul på Borgen, kan du også lægge vejen forbi Gåsetårnet og opleve udstillingen MONSTER, hvor fortidens myter og mysterier vækkes til live.
Jul på Borgen er en hyggelig juleudflugt for både børn og voksne, hvor der er plads til julegavejagt, historie og lidt ekstra julestemning.
Praktisk information
Dato: 20.-22. november
Sted: Danmarks Borgcenter, Vordingborg
Juletræstænding: Fredag den 20. november, inden julemarkedet går i gang.
Sidst opdateret af:Sydsjælland & Møninfo@vism.dk




