Kludekogeren
Kludekogeren ved Græshoppebroen i Karrebæksminde stammer fra Maglemølle Papirfabrik. Her blev den brugt til at sortere og rense klude, inden den senere fik en ny funktion som fortøjning.

Kludekogeren, som står ved Græshoppebroen i Karrebæksminde, stammer fra den gamle Maglemølle Papirfabrik i Næstved. På grund af sin form bliver den af og til forvekslet med en mine fra krigens tid.
Kludekogeren er én af to, som blev fremstillet i 1873 i København. De blev brugt på Maglemølle Papirfabrik til at sortere og rense klude.
Da man fandt en bedre måde at rense råmaterialet på, blev kludekogeren taget ud af produktion. Senere blev den taget i brug til fortøjning af pramme og større skibe i Karrebæksminde Yderhavn.
Selv med et 5.000 kg tungt anker kunne kludekogeren indimellem blive trukket hen over havbunden.
Kludekogeren blev i 2001 sandblæst og malet.
Sidst opdateret af:Sydsjælland & Møninfo@vism.dk


