©  Foto:

GreenKayak

Green Kayak begyndte som en hobby med at samle skrald i de københavnske kanaler under de daglige kajakture som kajakinstruktur. Dette grønne initiativ har nu udviklet sig til en organisation, der tilbyder gratis leje af kajak og udstyr, under de forudsætninger, at tiden på vandet bruges på at samle skrald samt, at oplevelsen deles på sociale medier med #GreenKayak. 

Green Kayak sendte de første kajakker på vandet i 2017 og siden har titusindsvis af mennesker padlet rundt i kajakker med den mission at samle affald. I alt er det indtil videre blevet til 42 tons affald, hvis man tæller alle Green Kayak organisationerne med, der nemlig findes i både Danmark, Sverige, Tyskland, Norge og Irland.

Et helt netværk af Green Kayaks kan gøre en stor forskel og organisationen mener at dette initiativ medvirker som en øjenåbner for, hvor meget affald der ender i havet, søer og kanaler.  

I foråret 2022 åbner en Green Kayak klub i Præstø, så her er en fantastisk mulighed for at kombinerer oplevelsen på vandet med et bidrag til kampen mod miljøforuening. Lån en Green Kayak og oplev Præstø Fjord helt gratis mens du samtidig giver naturen en hjælpende hånd.