Besøg to verdensklasse attraktioner med én billet
Køb en kombibillet online til 290 kr. (normalpris 350 kr.) og få adgang til både GeoCenter Møns Klint og Skovtårnet.
Kombibilletten kan KUN købes online og gælder kun for personer over 12 år. PRIS: 290 kr. (normalpris 350 kr.). Billetten gælder indtil 31. oktober 2025 og kan indløses én gang begge steder. Billetten kan ikke kombineres med andre tilbud og kampagner.
Hvad kan du opleve på GeoCenter Møns Klint
På GeoCenter Møns Klint kan hele familien rejse 70 millioner år tilbage til Kridttiden, hvor gigantiske havmonstre herskede, og enorme dinosaurer strejfede rundt. Træd ind i en verden af geologi og oplev, hvordan istidens kræfter skabte det dramatiske landskab, vi ser i dag. Gå på opdagelse blandt fossiler fra en svunden tid og lær, hvordan Møns Klint stadig gemmer på spor fra fortidens økosystemer.
GeoCenter Møns Klint ligger midt i et af Danmarks mest spektakulære naturområder, hvor klinten og skoven omkring gemmer på både fortidens hemmeligheder og nutidens unikke biodiversitet. Tag på fossiljagt ved strandbredden, prøv kræfter med mountainbikebanen, eller sus afsted på svævebanen – her venter oplevelser for hele familien.
Foto:Egon Gade
En særlig udsigt venter i Skovtårnet ved Camp Adventure
Det er et magisk syn at kigge 360 grader ud over hele sydsjælland med skovens grønne trækroner flere meter under sig. Det er netop hvad du kan i det 45 meter høje, spiralformede kunstværk Skovtårnet, som lynhurtigt er blevet verdenskendt og et af Danmarks mest genkendelige vartegn. Oplevelsen starter allerede, når du træder op på den i alt 3,2 kilometer lange boardwalk - en hævet gangsti, som bugter sig gennem skoven og forbi små vandløb hele vejen ud til tårnet.
Når suset i maven har lagt sig, er der masser af andre ting, at tage sig til hos Camp Adventure. Giv den gas i Danmarks største klatrepark, lad ungerne lege frit på den store naturlegeplads, pluk friske blomster fra Nordeuropas største pluk-selv blomstermark eller find unikke souvenirs i gårdbutikkens spændende gemmer. Trænger sulten sig på, er madboderne er et sikkert hit for hele familien med lækre pastaretter, saftige burgere og sprøde sandwich.
Foto:Tue Schiørring Fotografi
Læs mere om Skovtårnet - Camp Adventure |