©  Foto:

Feriebyens Camping

Feriebyens Camping – afslappede stemning og den ægte campinghygge

Lige uden for Rødvig by, kun 1 km fra badestranden og 2 km fra havnen, ligger Feriebyens Camping – en 3-stjernet plads med omkring 180 enheder til campingvogne, autocampere og telte.

Pladsen er opdelt i små, hyggelige områder med gode læforhold og flere legepladser til børnene. Her er der plads til både familier, par og naturglade campister – og hunden er selvfølgelig velkommen.

Vi tilbyder også 5 typer hytter, fra enkle overnatningshytter til komfortable hytter med fuldt køkken, eget bad, toilet og TV.

Midt på pladsen ligger vores hyggelige fælleshus, som står åbent for alle gæster. Her kan du spise din mad, se TV, spille et spil eller bare nyde samværet med andre campister – som en forlænget stue under ferien.

Campingpladsen ligger direkte på den berømte cykelrute Berlin–København, og vi har et særligt område til cykelturister med små telte - tæt på servicebygningerne.

I sommerhalvåret kan du besøge vores campingkiosk hvor vi sælger med is, drikkevarer, kolonialvarer, kort til vaskemaskine og tørretumbler og ikke mindst friskbagt morgenbrød.
Hvis du ønsker at slippe for selv at stå for morgenmaden, kan du bestille morgenbuffet, som serveres i Rødvig Ferieby – kun en kort gåtur over marken.

Hvis du vil opleve Stevns på cykel – kan cyklerne lejes hos os.   
Bad og køkkenfaciliteter er altid inkluderet i prisen.

Feriebyens Camping holder åbent hele året – for campingvogne, autocampere og hytter.