
Feriebyens Camping
Feriebyens Camping i Rødvig er camping ved Stevns Klint med skov, strand og hyggelige hytter. Her er i tæt på oplevelser for hele familien.
Camping ved Stevns Klint med plads til ro og fællesskab
Feriebyens Camping i Rødvig ligger i naturskønne omgivelser tæt på Stevns Klint. Her er du omgivet af skov, strand og åbne vidder, og samtidig har du kort afstand til Rødvig og Rødvig Havn og områdets mange oplevelser.
En campingferie her handler om at trække tempoet ned. Morgenkaffen nydes i det fri, børnene finder hurtigt legekammerater, og dagen formes af lysten til at være sammen.
Pladsen er en del af Rødvig Ferieby. Som gæst på Feriebyens Camping har du adgang til feriebyens faciliteter og aktiviteter, blot en kort gåtur over marken.
Camping og hytter i Rødvig
Feriebyens Camping i Rødvig byder på flere overnatningsmuligheder. Du kan komme med campingvogn, autocamper eller telt og finde din egen base tæt på naturen.
Ønsker du lidt ekstra komfort, kan du vælge en af pladsens hytter. Der findes flere forskellige typer, fra enkle hytter med det mest nødvendige til mere veludstyrede hytter med moderne faciliteter. Det gør camping ved Stevns Klint oplagt for både par, familier og større grupper.
Her får du friheden fra campinglivet kombineret med trygge rammer og gode faciliteter.
Hvad kan jeg opleve under min camping ved Stevns Klint?
Naturen er den største attraktion. Stevns Klint, der er på UNESCOs Verdensarvsliste rejser sig dramatisk langs kysten og indbyder til gåture med udsigt over havet. Få klintens dramatiske historie fortalt på Stevns Klint Experience, der er et interaktivt oplevelsescenter for alle aldre. Stranden er oplagt til en dukkert eller en stille stund med tæerne i sandet, og skovområderne giver skygge på varme dage.
I Rødvig Ferieby kan du spille minigolf og petanque, samles ved bålpladsen eller lade børnene boltre sig på legepladsen. Når sulten melder sig, kan I kigge forbi Café Heksekedlen og tage en pause.
Vil du udforske mere af området, kan du kombinere opholdet med en vandretur på Stevns Klint Trampesti eller gå på opdagelse blandt flere oplevelser på Stevns.
Er Feriebyens Camping velegnet til børn?
Ja. Camping ved Stevns Klint er et godt valg for børnefamilier. Her er trygge omgivelser, god plads og aktiviteter i gåafstand.
Børnene kan lege frit på pladsen, finde nye ferievenner og deltage i aktiviteter i feriebyen. Samtidig er der ro nok til, at de voksne også kan finde deres eget tempo.