Camping for hele familien – kun en time fra København. På Sydsjælland & Møn venter trygge rammer, smuk natur og plads til leg, ro og nærvær under stjernerne.
De Hvide Svaner - Camping og hytter ved Karrebæk Fjord
Bo midt i naturen på De Hvide Svaner. En 4-stjernet campingplads med Green Stay-certificering lige ved Karrebæk Fjord. Her venter camping, hytter og familieferie tæt på Karrebæksminde.
Feriebyens Camping i Rødvig er camping ved Stevns Klint med skov, strand og hyggelige hytter. Her er i tæt på oplevelser for hele familien.
Læs mere
Campingpladser for enhver smag
Uanset om du skal finde en campingplads med aktiviteter for hele familien, en naturskøn plads lige ved vandet eller noget tredje, så guider vi dig. Vælg din foretrukne campingplads herunder og se de forskellige muligheder på smukke Sydsjælland og Møn.
Skal din campingferie kombineres med nye oplevelser og indtryk, så er Sydsjælland & Møn et godt sted at starte. Bliv inspireret her til nogle af destinationens topattraktioner her.
Møns Klint er et af Danmarks mest ikoniske udflugtsmål, og det giver næsten sig selv hvorfor. De hvide klinter rejser sig op til 128 meter over det turkisgrønne hav og strækker sig langs syv kilometer kyst. Det er et landskab, der både imponerer og inviterer til at gå på opdagelse.
Stevns Klint rejser sig 41 meter op over havets overflade og giver gæster oplevelser i verdensklasse. Klinten er det bedste sted i verden at se sporene efter asteroiden, der tog livet af dinosaurerne og mere end halvdelen af alle arter på Jorden for 66 mio. år siden.