Strande ved Næstved
I området omkring Næstved findes en lang række lækre strande, som er perfekte for hele familien. Her finder I alt fra fredelige naturstrande til badebyen i Karrebæksminde/Enø, hvor sommerferiestemningen er helt i top og der altid er en is klar til børnene.

Foto: Destination SydkystDanmark

Foto: Visit Sydsjælland & Møn© Destination SydkystDanmark
Enø Strand
Enø Strand ved Karrebæksminde er en sandstrand ud til Smålandsfarvandet. I området finder du også caféer, restauranter, minigolf og lystbådehavn, mens kanalen sætter rammen om livet i den lille fiskerby.

Foto: Palle Jørly Jensen© VisitSydsjælland-Møn / Palle Jørly Jensen
Svinø Strand
Svinø Strand er en naturskøn sandstrand beliggende på halvøen Svinø mellem Næstved og Vordingborg by. Stranden er børnevenlig.

Foto: Visit Sydsjælland & Møn© Destination SydkystDanmark
Vesterhave Strand
Vesterhave Strand er et roligt alternativ tæt ved Karrebæksminde med blødt sand og god plads til afslappede stranddage.

Foto: Visit Sydsjælland & Møn© Destination SydkystDanmark
Bjørnebæk Strand
Bjørnebæk Strand er en lille perle, der dukker op for enden af jordvejen "Strandbakken", når man kommer fra Næstved-siden. Et dejligt rekreativt område med både strand, strandeng og skov. Stranden er forholdsvis smal; men ret flad, hvilket gør den meget børnevenlig.

Foto: Adam Grønne
Glumsø Sø
Midt i Glumsø ligger Glumsø Sø med en lille ferskvandsstrand og badebro. Tag en dukkert, eller følg stierne langs søen og oplev områdets fugleliv.

Foto: Visit Sydsjælland & Møn
Strandgård Strand
Den fine, gamle strand ligger ved Klinteby, hvor den ligger uforstyret. Den er ikke særligt besøgt og for det meste er det eneste selskab et par fiskere og naturens ro.

Foto: Visit Sydsjælland & Møn
Tystrup Sø
Nyd en afslappende dag ved Tystrup Sø med børnevenlig badestrand, lavt vand og naturskønne omgivelser tæt på skov og sø.








