Sydsjælland & Møn
Rødvig Havn

Sydsjælland & Møns store havneguide

Rødvig Havn
Foto: Kristjan Løk

Danmark er et land omgivet af hav, og langs de mange kyststrækninger ligger havne, der hver især fortæller en historie om livet ved vandet. Nogle summer af liv med sejlbåde, caféer og is på kajen, mens andre stadig bærer præg af fiskeri og maritime traditioner. På Sydsjælland og Møn finder du begge dele.

Denne havneguide er til dig, der gerne vil opleve den særlige stemning, som kun en havn kan skabe. Her finder du inspiration til havne med lokale historier, gode spisesteder, udsigt over vandet og små oplevelser, der gør en omvej værd at tage. Uanset om du kommer til fods, på cykel, i bil eller fra søs, er havnene oplagte steder at sætte tempoet ned og nyde livet ved kysten.

8 havne med hver deres charme

Fra små fiskerlejer med røgeriduft til hyggelige havnepromenader med is i hånden. Her er otte havne, som er værd at lægge vejen forbi, hvis du vil opleve sommerstemningen ved vandet på Sydsjælland og Møn.

Familie på bådebro
Foto: Tue Schiørring Fotografi

Find en lystbådehavn nær dig

Fra små, stille havne til livlige marinaer med caféer og sommerstemning. Udforsk alle lystbådehavne på Sydsjælland og Møn på kortet her.

Se et kort over alle havne

Tæt på bølgerne: Spisesteder, udsigter og overnatning ved kysten

Vi har samlet en guide til nogle af de bedste steder langs kysten på Sydsjælland og Møn. Her finder du udsigtspunkter med havblik, restauranter tæt på vandet og overnatningssteder, hvor morgenkaffen næsten kommer med lyden af bølger i baggrunden.

Mere at opleve langs kysten

Et havnebesøg kan nemt blive starten på en hel dag ved vandet. Tag cyklen langs kysten, snør vandreskoene, find en badestrand eller oplev kysten fra en kajak eller et SUP-board. Er du til lystfiskeri, byder området også på gode muligheder tæt på flere af havnene.

Feriepiloterne til havs
Foto: Mads Tolstrup

Eventyr til søs

Tre unger kvinder har udforsket Sydsjælland og Møn på en hæsblæsende sommersejlads, der har sat dem på prøve og ført dem forbi en perlerække af hippe havnebyer. Læs deres historie og få sejlertrioens bedste insidertips til de mange hemmelige spots langs sydøstkysten.

Læs mere