UNESCO Verdensarv i sigte

Nogle steder er så spektakulære, at de har enestående kulturel og naturmæssig værdi for ikke bare ét folkefærd, én nation eller ét kontinent, men for hele menneskeheden. De er med andre ord uerstattelige.

Sådanne steder havner på UNESCOs Verdensarvsliste, og på Sydsjælland og Møn har vi ikke bare én, men hele to unikke klinter, som har modtaget det prestigefyldte UNESCO-stempel – og en gammel ringborg, som stammer helt tilbage fra Vikingetiden.

Her er 3 danske UNESCO-attraktioner på Sydsjælland og Møn, der tager dig med på en ekstraordinær rejse tilbage i tiden, og som ligger så tæt, at de alle kan opleves på bare én weekend.

Der skulle gå mere end 1.000 år, fra borgringen nær Køge blev bygget, til den pludselig blev genopdaget ved hjælp af moderne teknologi. Arkæologiske udgravninger på en bar pløjemark afslørede, at én af Harald Blåtands fem danske vikingeborge havde ligget skjult under jorden i århundrede.

Den matematiske præcision, der har skullet til for at bygge de fem ringeborge, er imponerende, og man mener, at Harald Blåtand har hentet forstærkning i udlandet, for borgringene skulle være intet mindre end perfekte.

De cirkulære voldanlæg var nemlig et symbol på kongens storhed og fungerede som et samlingspunkt for riget, magten, militæret og troen. Under Harald Blåtands regeringstid blev Danmark samlet som ét rige, og den gamle asatro blev erstattet af kristendommen. Det gør borgringene til en central del af Danmarkshistorien.

De fire andre ringborge er: Aggersborg, Fyrkat, Nonnebakken og Trelleborg.

Et af Danmarks smukkeste naturområder er også blandt verdens mest unikke.

For omkring 70 millioner år siden var Danmark dækket af et tropisk hav. I havet levede milliarder af mikroskopiske alger, såkaldte kokkolitter. Når de døde, sank deres skaller til bunds og lagde sig som et tykt lag på havbunden, der med tiden blev presset sammen til kridt. Under den seneste istid skubbede enorme gletsjere kridtmasserne op i store buer og folder, og sådan blev Møns Klint født.

De 128 meter lodrette klinteskrænter på Møn er den seneste danske tilføjelse til UNESCOs Verdensarvsliste, men har længe været et UNESCO Biosfære naturområde. I Klinteskoven vokser gamle bøgetræer side om side med sjældne orkidéer, og de solrige overdrev er hjemsted for en lang række farverige sommerfugle.

Kigger du op mod himlen, er der gode chancer for at se en vandrefalk på jagt efter sit næste måltid eller en nattehimmel fuld af dansende stjerner. Møn og naboøen Nyord er nemlig også en af Nordens få såkaldte Dark Sky Parks. Det betyder, at lysforureningen fra byerne her er minimal, og det giver de bedst tænkelige forudsætninger for at opleve nattemørket og stjernevrimlen foroven.

Møns Klint er én stor, levende organisme året rundt.

Et af landets mest dramatiske kystlandskaber gemmer på en historie, der rækker 66 millioner år tilbage i tiden.

Dengang ramte en gigantisk asteroide jorden med så stor kraft, at den udløste voldsomme jordskælv, frygtindgydende tsunamier og slyngede støv og aske op i atmosfæren, som mørklagde jorden. Den dramatiske hændelse fik planetens økosystem til at bryde sammen, og det blev de mægtige dinosaurers endeligt. Men også starten på det liv, vi kender i dag.

Selvom det nu er mange år siden, kan man stadig se sporene fra meteornedslaget i Stevns Klint. Faktisk er det et af de bedste steder i verden at se sporene fra den store masseuddøen.  

Det lille, tynde lag fiskeler ligger kilet ind mellem de kridhvide klintelag, og forskere fra hele verden kommer hertil for at blive klogere på en af de mest skelsættende begivenheder i jordens og menneskets historie.